Om Allerød

Allerød Kommune i Frederiksborg Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 fortsatte den som selvstændig kommune efter at 70% af borgerne ved en folkeafstemning havde stemt for at den ikke skulle lægges sammen med andre kommuner. Kommunen hører nu til Region Hovedstaden.

Man valgte at kalde den nye kommune Allerød Kommune for at være neutral i forhold til de gamle navne. Allerød station i byen Lillerød hed oprindeligt Lillerød Station, men navnet blev ændret 18. maj 1952 for at undgå forveksling med den nærliggende Hillerød Station.

Navnet Allerød betyder "Rydningen mellem elletræerne", idet forleddet al- er betegnelsen for elletræ og efterleddet -rød betyder rydning.

Læs evt. mere om Allerød på Wikipedia